Ndjamena, tidl. Fort Lamy, hovedstaden i Tchad i Centralafrika; 1,6 mio. indb. (2012). Byen ligger ved den variable, delvis udtørrede Tchadsø og nær grænsen til Cameroun. Den blev anlagt i 1900 som fransk militærpost; først efter Tchads selvstændighed i 1960 indledtes en egentlig byvækst, og den er nu landets dominerende centrum, politisk og økonomisk. Borgerkrigen i 1980'erne medførte store ødelæggelser, og mange af indbyggerne flygtede over Charifloden til Cameroun. I 2006 og 2008 stod der slag om byen mellem oprørere og regeringsstyrker.