Taoudenni, oase og saltmine i det nordlige Mali. Stedet ligger meget isoleret og har kun forbindelse til omverdenen med karavane; frem til 1989 blev politiske fanger interneret i dette vestafrikanske "Sibirien". Saltminen fungerer stadigvæk; under slaveagtige forhold saves saltet ud i plader, som med karavane fragtes 700 km sydpå til Timbuktu og Gao.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.