Tessalit, (tuaregisk Tesălitt), daddeloase i det nordøstlige Mali på den vestlige vejforbindelse gennem Sahara; 5700 indb. (2009). Byen bebos overvejende af tidligere tuareg-nomader. En gipsfabrik i byen er opført med dansk bistand.

Fra januar til marts 2012 blev Tessalit angrebet af styrker fra en tuaregisk milits og af islamistiske guerillaer fra bl.a. Ansar Dine. Efter hårde kampe opgav den maliske hær at holde byen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig