Moshi, by ved foden af Kilimanjaro i det nordlige Tanzania; 184.300 indb. (2012). Byen er bl.a. center for et kaffedyrkende område, og her dannedes 1926 den tanzaniske andelsbevægelse, som i dag bl.a. omfatter 1400 kooperativer. Byudviklingen i Moshi har stået noget i skygge af nabobyen Arusha, som er center for egnens betydelige turisme.