Akarnanien

Akarnanien er et bjergrigt landskab i det centrale Grækenland, der i dag udgør en del af amtet Aitolia-Akarnania. Oldtidens akarnanere talte en nordvestgræsk dialekt og var fortrinsvis agerbrugere, der dyrkede den frugtbare floddal vest for floden Aheloos. Egentlige bystater i området opstod først i 400-tallet f.v.t. Den største var Stratos, som også blev hovedsædet for den forbundsstat, som akarnanerne dannede allerede i 400-tallet.

Akarnanerne støttede Athen under Den Peloponnesiske Krig, blev i 375 medlem af Det Andet Attiske Søforbund og kæmpede i 338 sammen med athenerne i slaget ved Chaironeia. Herefter kom Akarnanien under makedonernes indflydelse. I 314 blev store dele af landbefolkningen flyttet til byerne Stratos, Oiniadai og Agrinion. I 200-tallet f.v.t. blev landskabet kastebold mellem kongeriget Epeiros og Det Aitoliske Forbund. Det Akarnanske Forbund fik lov til at bestå under romernes herredømme og blev først opløst på Augustus' tid.