Epidauros. Som de øvrige græske friluftsteatre er teatret i Epidauros anlagt omkring en cirkelrund plads, orchestra. Over for tilskuerpladserne lå der en bygning, scaena, der fungerede som rekvisitrum og baggrund for skuespillet. Epidaurosteatret er kendt for sin gode akustik. Ifølge den antikke forfatter Vitruvius kunne bronze- eller lervaser i nicher under bænkeraderne fungere som forstærkere, så skuespillerne bedre kunne høres. Vaserne skulle anbringes med bunden i vejret og understøttes af kiler på den side, der vendte mod scenen.

.

Grækenland i oldtiden, I århundrederne før Den Græske Frihedskrig mod tyrkerne fulgte grækerne den byzantinske tradition og kaldte sig romaioi. Men med dannelsen af den moderne stat valgte de at kalde sig "hellenere" (ellines) og deres stat "Hellas" (Ellada) for dermed at understrege den historiske tilknytning til antikken. Ikke blot sprogligt, men også etnisk og kulturelt følte de sig nu som arvtagere efter oldtidens hellenere. På næsten alle europæiske sprog har man imidlertid valgt at følge romernes navneskik.

I romersk kejsertid var vor tids Grækenland delt mellem provinserne Achaia, Epiros og Macedonia, men i daglig tale kaldte romerne hele landet for "Graecia", og navnet "graeci" brugtes ikke blot om hellenerne i selve Hellas, men også om alle dem, der var bosat i de mange hundrede bystater, som hellenerne havde grundlagt langs Middelhavets og Sortehavets kyster. Som afledninger af de latinske navne Graecia og graeci har vi fx på tysk Griechenland/Griechen, hvorfra vi har fået Grækenland/grækere. På de moderne europæiske sprog (undtagen norsk) bruges Hellas udelukkende som en betegnelse for oldtidens Grækenland.

Den latinske benævnelse graeci var afledt af graikoi, som oprindeligt var navnet på en hellensk stamme bosat i Nordvestgrækenland. Via Adriaterhavet og Pofloden kom etruskerne i kontakt med graikoi og de andre nordvestgræske stammer, og de synes at have fulgt det velkendte princip, at man kan benævne et helt folk efter den stamme, der bor nærmest en selv. Etruskerne kunne således kalde en hellensk slave for "graice". Og fra etruskerne gik navnet videre til romerne, skønt de hellenere, som romerne selv først kom i kontakt med, var dem, der boede i Syditalien og på Sicilien.

De følgende artikler behandler den græske oldtid, der kronologisk afgrænses til tiden fra de første tegn på menneskelig tilstedeværelse og frem til ca. 400 e.Kr. I denne periode udviklede der sig i det græske område en kultur, der fik stor betydning for den senere europæiske civilisation. Den oldgræske kultur strakte sig langt ud over det nuværende Grækenlands område. I det følgende er behandlingen af de enkelte temaer dog afgrænset til det geografiske område, som behandles under landeartiklen om det nuværende Grækenland. En bredere redegørelse for den græske kulturs udbredelse bringes i artiklen Hellas.

Fra renæssancen begyndte man at interessere sig for studiet af den græske oldtid. I 1300-t. blev det således atter muligt at læse og forstå oldgræsk, hvilket yderligere styrkede interessen. Malere og billedhuggere hentede inspiration i mytologien; op til midten af 1700-t. blev antikken dog først og fremmest forbundet med romertiden. Den Græske Frihedskrig førte i Europa til en romantisk begejstring for områdets historie i antikken, hvilket igen førte til en øget arkæologisk udforskning; hovedvægten blev lagt på det klassiske Grækenland (400- og 300-t. f.Kr.).

Danske arkæologer var allerede tidligt i 1800-t. aktive i Grækenland. En af de første var den internationalt anerkendte filolog P.O. Brøndsted. Han ledede i 1811 den danske udgravning på øen Kea. I hans fodspor drog arkitekterne til Grækenland for at studere bygningsværkerne. Professor i klassisk filologi J.L. Ussing, som sad i Ny Carlsbergfondets bestyrelse, bevirkede, at det første større græske feltarkæologiske projekt kom i gang på Rhodos (1902-14), ledet af hans elev K.F. Kinch og senere af museumsinspektør og den første danske professor i klassisk arkæologi, Christian Blinkenberg. Hermed var Danmark med i den internationale udforskning af Grækenland, der var centreret omkring de store udenlandske skoler i Athen, grundlagt af Storbritannien, Frankrig og USA før år 1900; Østrig og Italien fulgte snart efter. Det Danske Institut i Athen blev først indviet i 1992, og det har iværksat nye undersøgelser, bl.a. af den vestgræske lokalitet Chalkis. Se også antikken.

Forhistorie

Grækenlands forhistorie belyses arkæologisk ved spredte fund, der går meget langt tilbage. De ældste menneskelige skeletrester fra Grækenland er fundet i Petralonahulen på Chalkidiki og er muligvis 800.000 år gamle.

Læs mere om Grækenlands forhistorie.

Historie

Omkring 1100 f.Kr. gik bronzealderkulturen til grunde, og den næste periode kaldes enten "de mørke århundreder" (ned til ca. 800), fordi vi ved så lidt om dem, eller "den geometriske tid" (ned til ca. 700), fordi det, vi ved, fortrinsvis bygger på keramik med malede geometriske motiver, ofte fremstillet i Athen. Betegnelsen "de mørke århundreder" er dog blevet gjort til skamme af de sidste årtiers udgravninger af uventet store bosættelser.

Læs mere om Grækenlands oldtidshistorie.

Religion

Kendskabet til oldtidens græske religion hviler først og fremmest på spredte oplysninger i græske og romerske forfatteres tekster. Desuden giver et stort antal sakrale indskrifter og mønter vigtige oplysninger. Endelig findes meget betydningsfulde levn i form af templer og helligsteder, skulptur og maleri samt grave og gravgods.

Læs mere om religion i oldtidens Grækenland.

Litteratur

Ved antik græsk litteratur forstås her skrifter på græsk fra ca. 750 f.Kr.-ca. 400 e.Kr. med undtagelse af kristne værker. Den oldgræske litteratur har været en konstant inspirationskilde for litteratur og tænkning i Europa og Amerika. Fra grækerne har vi de fleste af de moderne genrer som epos, lyrik, bukolik (hyrdedigtning), tragedie, komedie, roman, dialog og biografi.

Læs mere om litteratur i oldtidens Grækenland.

Filosofi

Den vestlige filosofis begrebsapparat og grundlæggende problemstillinger har udspring i den antikke græske filosofi. Græsk filosofi opstod i det græske område af det vestlige Lilleasien i 500-t. f.Kr. Den ældste tænkning modtog stærke impulser fra babyloniernes og egypternes praktiske videnskaber (matematik og astronomi), men i sit sigte var den filosofisk, og det er ikke hensigtsmæssigt at sondre mellem filosofi og videnskab.

Læs mere om filosofi i oldtidens Grækenland.

Arkitektur

Græsk byggeskik var i grundtrækkene enkel, og de fleste bygninger strengt funktionelle. Overordnet kan græsk arkitektur opdeles i en sakral og en profan del; den sakrale tempelarkitektur har fået størst betydning for eftertiden, idet den har påvirket europæisk arkitektur frem til nutiden.

Læs mere om arkitektur i oldtidens Grækenland.

Billedkunst

Den egentlige græske kunsts begyndelse regnes fra tiden umiddelbart efter 1100 f.Kr., som samtidig er begyndelsen til den græske jernalder. Perioden 900-700 f.Kr. kaldes den geometriske og falder således sammen med "de mørke århundreder".

Læs mere om billedkunst i oldtidens Grækenland.

Teater

Udklædte dansere på vasemalerier samt træk i myterne og den tidlige digtning vidner om, at grækerne altid har kendt til former for drama i kultsammenhænge og som underholdende optrin.

Læs mere om teater i oldtidens Grækenland.

Musik

Ordet musik er græsk, og oprindelig betød det ikke blot tonekunst, men omfattede også digtning og dans. Den antikke græske musik kendes fra omtale i litterære kilder, afbildning af musikalske scener, nogle få arkæologiske fund af musikinstrumenter og et begrænset antal melodier nedskrevet med bogstavnotation.

Læs mere om musik i oldtidens Grækenland.

Matematik

Matematik og filosofi er græske ord; mathematike omfattede de fire fag aritmetik, geometri, astronomi og musik; disse fire fag, quadrivium, blev i middelalderens lærde skole i Europa en fast del af undervisningen. Den græske matematik og filosofi begyndte samme sted på samme tid, i Lilleasien i begyndelsen af 500-t. f.Kr.; det var de joniske naturfilosoffer, der udviklede begge dele.

Læs mere om matematik i oldtidens Grækenland.

Medicin

Guden Apollons helbredende evner er beskrevet af Homer i Iliaden. Senere omtales Apollons søn Asklepios som den særlige lægegud. Asklepioskulten havde sin blomstringstid ca. 600-300 f.Kr.

Læs mere om medicin i oldtidens Grækenland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig