Kyrene, oldgræsk bystat i Libyen, grundlagt ca. 630 f.Kr. af kolonister fra øen Santorini (oldtidens Thera). Kolonisternes leder, Battos, blev konge over Kyrene og stamfader til et dynasti af herskere, battiaderne, der regerede Kyrene til ca. 440 f.Kr., da Arkesilas 4. måtte gå i landflygtighed, og Kyrene fik en demokratisk forfatning. Efter Alexander den Stores død kom byen under ptolemæerne, og formentlig i 322/321 udstedte Ptolemaios 1. en ny, mere konservativ republikansk forfatning. Den blev indskrevet på en marmorstele, som er genfundet under udgravningen af Kyrene og er den ældste bevarede skrevne forfatning i verdenshistorien.
Kyrene var en af de største hellenske bystater. Selve byen må i 300-t. f.Kr. have haft hen ved 50.000 indbyggere, dens opland var på ca. 1750 km2, og den kontrollerede et område, der var mange gange større. Kyrene var moderby for de øvrige græske bystater i Libyen, af hvilke den kendteste er Barke, og disse sekundære kolonier blev i et vist omfang regeret fra Kyrene.
Kyrene var en landbrugskoloni; de vigtigste afgrøder var lægeplanten silphium og hvede, der i store mængder eksporteredes til de græske bystater i hele Middelhavsområdet. Selve byen lå 12,5 km inde i landet, og varerne udskibedes fra den lille havneby Apollonia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.