Aulis er en lokalitet på den boiotiske kyst i Grækenland. Her samledes ifølge traditionen den græske flåde før togtet mod Troja, der førte til Den Trojanske Krig.

Artemistemplet i Aulis stammer fra 400-tallet f.v.t. Det er opført i arkaisk stil med langstrakt grundplan og blev ombygget i hellenistisk og i romersk tid. Foran templet lå et kildehus og et alter. Under templet findes spor af en rundbygning fra 700-tallet f.v.t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig