Avernersøen, Lacus Avernus, svovlholdig kratersø i Campanien i Italien. I antikken troede man, at en nedgang til underverdenen fandtes i nærheden af Avernersøen. I 37 f.Kr. blev den gennem en kanal forbundet med den nærliggende Lucrinersø.