Romerriget - religion, Romersk religion har, som den fremtræder i historisk tid, modtaget stærke påvirkninger udefra, ikke mindst fra græsk religion og mytologi og fra etruskisk religion. En række italisk-romerske guddomme blev identificeret med græske guder og fik tillagt deres mytologi.
Den ældste romerske religion har sandsynligvis været uden en egentlig mytologi; den guddommelige magt, numen, manifesterede sig i form af talrige særguder, guddomme, der var knyttet til livets forskellige funktioner, fx de "såguder", semones, der påkaldes i arvalbrødrenes sang til guden Mars, Carmen Arvale, siden fulgt af mange personifikationer af abstrakte begreber: Pax, Concordia, Spes (fred, enighed, håb) mfl.
I kulten knyttet til den enkelte husstand dyrkedes penater og larer, som beskyttede jord og forråd, samt husherrens genius, der betragtedes som indbegrebet af familiens kraft.
I tidlig tid har guderne Jupiter, Mars og Quirinus haft særlig betydningsfuld kult: Deres præster, flamines, bevarede formelt en meget høj rang i religionsvæsenet, kun overgået af rex sacrorum, der efter republikkens indførelse 509 f.Kr. varetog kongens præstelige funktioner.
I senere tid spillede Jupiter, Juno og Minerva, som dyrkedes i fællesskab på Capitol i Rom fra 509 f.Kr., den største rolle.
Bortset fra de nævnte præster er det karakteristisk, at den offentlige gudsdyrkelse varetoges af præsteskaber, collegia eller sodalitates.
Størst politisk betydning havde pontifexernes kollegium, som havde opsynet med det øvrige religionsvæsen. I spidsen stod pontifex maximus, som havde embedslokale i regia på Forum Romanum nær Vestatemplet. Vestalinderne, der varetog kulten, herunder passede den evigt brændende ild, der gjaldt som en garant for statens beståen, nød hele antikken igennem stor anseelse.
Religionen udfoldede sig især gennem de årlig tilbagevendende fester, feriae (se romerske fester).
Divination, varseltagning og varseltolkning, spillede en stor rolle i det offentlige liv. Augurernes kollegium indhentede fuglevarsler efter bestemte, ældgamle ritualer og tolkede også spontant indtrufne fuglevarsler. De etruskiske haruspexer tog varsler af offerdyrenes indvolde.
En samling af nedskrevne orakelsvar fandtes i De Sibyllinske Bøger (se Sibylle); at rådspørge dem krævede en senatsbeslutning. I krisesituationer har man på grundlag af sådanne forespørgsler indført fremmede kulter.
Således blev den frygiske gudinde Kybele under navnet Magna Mater officielt modtaget i Rom 204 f.Kr. under Den 2. Puniske Krigs nødtilstand. Kulten vedblev at have fast plads i den romerske statsreligion med festen Ludi Megalenses i april, samtidig med at man fra officiel side var meget restriktiv over for de ekstatiske træk, som de frygiske præster medbragte.
Dyrkelsen af Dionysos/Bacchus kom til Rom via Campanien og Etrurien. Den omfattede indvielser og ekstatiske oplevelser, bl.a. ved natlige bacchanalia, som myndighederne var meget betænkelige ved, og i 186 f.Kr. skred konsulerne ind med en stærkt restriktiv regulering af denne religionsudøvelse, der blev behandlet og betragtet som statsfarlig.
I republikkens sidste århundrede var den romerske religion i forfald. Mange kulter blev forsømt, og det var svært at besætte præsteembederne. Augustus forsøgte at genrejse den gamle religion. Han restaurerede forfaldne templer, byggede nye og søgte at skabe prestige for de gamle præsteskaber, bl.a. de ovennævnte arvalbrødre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.