Romerriget - filosofi, Ved romersk filosofi forstås her antik filosofi, skrevet enten på latin eller på græsk af filosoffer med rod i Italien eller det vestlige Middelhavsområde.

Græsk filosofi udgør forudsætningen for den romerske. Den første skelsættende begivenhed i romernes kontakt med græsk filosofi indtraf i 155 f.Kr., da forstanderne for tre filosofiske skoler i Athen (Akademiet, Peripatos og Stoa) indfandt sig som ambassadører i Rom, og en af dem, den akademiske skeptiker Karneades, chokerede romerne ved først at tale retfærdighedens sag og dagen efter at tale imod den.

Fra 1.årh. f.Kr. findes vidnesbyrd om stærk indflydelse fra græsk filosofi i Rom. Lucrets skrev læredigtet De rerum natura (Om verdens natur), inspireret af Epikurs filosofiske system. Cicero fremstillede i en række filosofiske og statsteoretiske arbejder fra 50'erne og 40'erne f.Kr. de vigtigste dele af den græske filosofi på latin og skabte derved en filosofisk terminologi på latin. Sideløbende hermed opholdt græske filosoffer sig i Rom som husfilosoffer for fornemme romere; et eksempel er epikuræeren Filodemos, som drev en skole i Herculaneum og var husfilosof i Rom. Også den samtidige nyudgivelse af Platons og Aristoteles' værker (på græsk) foregik i Rom. På kejser Augustus' tid grundlagde Quintus Sextius den første romerske filosofiskole med latin som grundsprog, antagelig en blanding af stoicisme og nypythagoræisme. Ingen skrifter er overleveret, og skolens levetid blev ikke lang.

Centralt i 1. årh. e.Kr. står Seneca d.y.s stoiske filosofi, der er overleveret i et omfattende forfatterskab og har øvet stor indflydelse på senere europæisk kultur. I sin stoiske opposition mod kejsermagten havde Seneca en meningsfælle i Gajus Musonius Rufus, hvis lære delvis er bevaret på græsk.

Sideløbende med disse romerske filosoffer havde græske filosoffer fortsat indflydelse på romersk åndsliv, fx Dion fra Prusa i Lilleasien og Plutarch fra Chaironeia i Mellemgrækenland, som begge besøgte Rom. Stoikeren Epiktet fra begyndelsen af 100-t. er endnu et eksempel på en filosof, der blev tiltrukket af rigshovedstaden og henvendte sig til fornemme romere. Han inspirerede direkte Marcus Aurelius, "filosoffen på kejsertronen", der også skrev på græsk.

Med kristendommens udbredelse indgik græsk og romersk filosofi gradvis i en symbiose med den nye religion, som gav plads for yderligere romersk filosofi på latin: fra den kristne apologet Tertullian over kristen romersk filosofis mest fremtrædende repræsentant, Augustin, og videre til filosoffen Boëthius, der peger frem mod middelalderen.

Læs mere om Romerriget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig