Augustus er et latinsk ord, der blev brugt som tilnavn til alle romerske kejsere efter kejser Augustus (27 f.Kr.-14 e.Kr.). Ordet kan oversættes til 'ophøjet; den ophøjede' eller slet og ret 'kejser', men er dannet af roden i det latinske verbum augere, som betyder 'at øge' eller 'at sætte i gang'. Ordet kan desuden sættes i relation til den politiske term auctoritas.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.