Marcus Aurelius var en romersk kejser, der regerede 161-180. Marcus Aurelius, som var af spansk herkomst, blev favoriseret af kejser Hadrian og senere adopteret af kejser Antoninus Pius, med hvis datter, Faustina, han blev gift i 145. Han gjorde hurtigt karriere og beklædte konsulatet allerede i 140 og igen i 145. Ved Antoninus Pius' død i 161 overtog Marcus Aurelius problemløst magten sammen med sin adoptivbror, Lucius Verus, i et vellykket tokejsersystem, som varede frem til Verus' død i 169.
Denne periode var som den efterfølgende præget af alvorlige kampe i næsten hele den nordlige og østlige del af Romerriget, især mod markomannerne ved rigets nordflanke. Også en alvorlig pest ramte i 166 ikke mindst byen Rom. Det er paradoksalt, at den filosofisk orienterede Marcus Aurelius måtte tilbringe en stor del af sin regeringstid i felten. I 176 gjorde han sin søn, Commodus, til medregent efter at have slået et alvorligt oprør ned. Få år med ro afløstes af nye angreb mod nord, og Marcus Aurelius døde i Vindobona (nuv. Wien) under kampen for endnu en gang at holde barbarerne ude fra Romerriget. Marcus Aurelius' kampe mod markomannerne er skildret på Marcus Aurelius' søjle i Rom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.