Brennus, 300-t. f.Kr., gallisk høvding. Brennus var leder af de gallere, som i 387 f.Kr. først slog romerne ved floden Allia og dernæst erobrede byen Rom på nær Capitol. Han tilskrives det berygtede Vae victis ('Ve de besejrede'), som han skulle have råbt, da han i forbindelse med afvejning af løsepenge for Rom kastede sit sværd på vægtskålen. Brennus blev senere fordrevet af Marcus Furius Camillus.