Tiberius og Gajus Sempronius Gracchus
Af /Public domain, via Wikimedia Commons.

Gracchus er tilnavn på plebejerslægten Sempronii, der særligt var aktiv i den Romerske Senrepublik. Mest kendt er Tiberius Sempronius Gracchus (163-133 f.Kr.) og Gajus Sempronius Gracchus (154-121 f.Kr.), også kendt som sønnerne af den velanskrevne matrona, Cornelia.

Tiberius Sempronius Gracchus

Som plebejertribun i 133 f.Kr. fremsatte Tiberius et lovforslag, der begrænsede adgangen til besiddelse af ager publicus, således at de tiloversblivende dele kunne uddeles til jordløse romerske borgere.

Forslaget vakte forbitret modstand i Senatet, og en tribunkollega nedlagde veto imod det, men blev afsat på Tiberius' foranledning. Med ham selv som medlem blev der nedsat en kommission til at gennemføre loven. Han foreslog nu, at jorduddelingen skulle finansieres af indtægterne fra det nyerhvervede Pergamon og søgte genvalg som tribun.

Disse utraditionelle skridt øgede modstandernes vrede, og det kom til uroligheder, hvorunder en kreds af senatorer slog Tiberius og en del af hans tilhængere ihjel. Tiberius' lig blev smidt i Tiberen sammen med hans følgere. Denne begivenheder markerer typisk starten på den Romerske Senrepublik i den historiske periodisering.

Gajus Sempronius Gracchus

Som plebejertribun i 123 f.Kr. og igen året efter fornyede Gajus broderens jordlov og gennemførte en række andre love, hvoraf de to vigtigste indebar offentlig subsidiering af korn til Roms bybefolkning og en reorganisering af domstolene, som blev åbnet for medlemmer af ridderstanden.

Desuden fik Gajus vedtaget, at der skulle anlægges en koloni af romerske borgere på det sted, hvor Karthago havde ligget. Mens han selv var afsted for at grundlægge kolonien, blev der agiteret voldsomt imod ham, og efter sin hjemkomst tabte han en afstemning om udvidelse af borgerretten; forslaget ville have givet Romersk og Latinsk borgerret til de italienske allierede.

Dette var sidste forsøg på at udvide borgerretten, og skulle have tragiske konsekvenser (se, forbundsfællekrigen). Det lykkedes ikke Gajus at blive genvalgt som tribun for år 121 f.Kr.; i stedet blev der rejst krav om at ophæve alle hans love. Under nye uroligheder greb han og hans folk til våben, og Senatet erklærede undtagelsestilstand. Gajus lod sig myrde af sin slave, og flere hundrede af hans tilhængere blev dræbt.

Graccerne: reformatorer eller politikere?

De fleste af de antikke kilder stempler Graccherne som demagoger, hvilket næppe er holdbart; men der hersker endnu stor uenighed om, hvorvidt man skal vurdere dem som oprigtige reformatorer eller blot som ambitiøse politikere, såkaldte populares, der anvendte tribunatet for deres egen vinding.

Der er dog ingen tvivl om, at med Graccherne indvarsledes en ny tid for romersk politik med hyppig brug af utraditionelle metoder, politisk vold og borgerkrige. Dette faktum blev senere anerkendt af Cicero, der så mordet på Tiberius som et definitivt vendepunkt i Romersk historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig