Juba 1., d. 46 f.Kr., numidisk konge. Under borgerkrigen 49-45 f.Kr. mellem Pompejus og Cæsar støttede Juba Pompejus. Efter Cæsars sejr i 46 f.Kr. ved Thapsus (nær nuv. Sousse i Tunesien) flygtede han til Zama, hvor han begik selvmord. Herefter overgik hans rige til Romerriget.