Faktaboks

Spartacus
Død
71 f.v.t.
Levetid - kommentar
Fødselsåret er ukendt

Spartacus var leder af en gruppe gladiatorer, der i 73 f.v.t. brød ud af deres gladiatorskole (ludus) i Capua i det sydlige Italien. Indledningsvis besejrede den lille gruppe gladiatorer den romerske garnison, som var blevet sendt for at indfange og straffe den oprørske gruppe. Hermed begyndte den såkaldte 3. Slavekrig. Krigen varede fra 73-71 og endte først med Spartacus' nederlag og død i 71.

Spartacus' gruppe af gladiatorer rejste fra villa til villa og befriede slaver og bemægtigede sig våben og begyndte at træne de nu frigivne slaver. Hen imod slutningen af krigen estimeres det, at så mange som 120.000 slaver, kvinder, børn og romere havde sluttet sig til Spartacus' oprør.

Det er uvist hvad Spartacus' mål var med oprøret. Øjensynligt var målet ikke krig med Rom, der på dette tidspunkt kontrollerede hele Italien, men derimod at rejse sydpå til Sicilien og frigive så mange slaver som muligt for derpå at krydse over til provinsen Afrika og videre ud af det Romerske imperium.

Den ene romerske legion efter den anden blev knust, og snart beherskede slavehæren hele Syditalien. Romerne undervurderede kraftigt deres modstander, og senere historikere beskriver hvordan de romerske generaler i deres arrogance undlod at bygge palisader og ikke forskansede sig, som det ellers var normal militær praksis.

Italien havde 10 år forinden oprøret udkæmpet en lang og blodig krig mod Rom, kendt som forbundsfællekrigen, og der ulmede stadig stor utilfredshed med Rom i det sydlige Italien, hvilket betød, at flere frie italikere og romere tilsluttede sig oprøret. Romerne karakteriserede dog udelukkende oprøret som et slaveoprør.

Den planlagte overgang til Sicilien mislykkedes, og oprørerne delte sig. I mellemtiden havde Marcus Licinius Crassus fået til opgave af det romerske senat endegyldigt at nedkæmpe oprøret. Crassus var datidens rigeste romer og var en dygtig politiker, men han manglede militær hæder.

Crassus' hær slog Spartacus' hær i et voldsomt slag, hvor Spartacus selv blev dræbt. Spartacus' lig blev aldrig fundet. Crassus henrettede de overlevne slaver ved at korsfæste dem (kilderne siger 6000) langs Via Appia, vejen fra Capua to Rom.

Spartacus' eftermæle

Allerede i samtiden blev Spartacus en myte som den tapre og dygtige oprørsleder, og i nyere tid er han blevet gjort til et revolutionært symbol på klassekampen. Bl.a. Spartakusforbundet, en venstrerevolutionær gruppering i Tyskland under 1. Verdenskrig og den efterfølgende Spartakus-opstand under Novemberrevolutionen i 1918 er opkaldt efter ham.

Oprøret er bl.a. blevet filmatiseret i Hollywood-storfilmen Spartacus fra 1960, instrueret af Stanley Kubrick. Filmen var baseret på den amerikanske forfatter Howard Fasts (1914-2003) historiske roman fra 1951 af samme navn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig