• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

duoviri

Oprindelig forfatter POErs Seneste forfatter Redaktionen

duoviri, (lat. 'to mænd'), duumviri, folkevalgte embedsmænd i en romersk bystat. Populært kan duoviri oversættes med 'borgmester'. De udgjorde et kollegium af to mænd, som besad den øverste udøvende magt, havde domsmyndighed i mindre sager inden for bystatens rammer og ledede byrådets arbejde. Valgperioden var et år med mulighed for genvalg.