humanitas

Humanitas, centralt begreb hos Cicero, indbefatter alt det, der adskiller mennesket fra dyrene. Det vil i første række sige dets vilje og evne til at skabe og leve i det velordnede samfund samt til at vise medmenneskelighed, indgå ægte venskaber og udøve retfærdighed.

Det indebærer imidlertid også en god omgangstone, en ægte interesse for andre mennesker og alt menneskeligt samt filosofiske, kulturelle og litterære sysler — eller med andre ord "god dannelse".

I denne mangfoldighed findes begrebet kun hos Cicero, men det har givetvis sine rødder i den græske og hellenistiske filosofi samt i Scipionerkredsen.

Bag begrebet ligger den opfattelse, at mennesket i sig selv er noget stort og værdifuldt, og denne opfattelse fik megen betydning for eftertiden, især for renæssancens humanister.