majestas

Majestas, den ophøjethed, som guderne havde givet det romerske folk. Krænkelser heraf var en grov forbrydelse og omfattede foruden højforræderi anslag imod romerfolkets sikkerhed og dets magtudøvere. Også magistrater, der overskred deres magtbeføjelser, gjorde sig skyldige heri, og beskyldninger herom var hyppige i den sene republik. Straffen ved dom var landflygtighed.

I kejsertiden blev majestas udvidet til også at omfatte kejseren og hans familie. Ikke kun anslag imod deres sikkerhed, trusler og sammensværgelser blev straffet med henrettelse uden appelmulighed, men også fx bespottelse af kejserens portræt og forudsigelser om hans død. Ved sin tiltræden lovede en kejser, at beskyldninger herom imod senatorer kun måtte pådømmes af Senatet, men de overholdt sjældent dette løfte.