Nundinae, (lat., afledt af novem 'ni' og dies 'dag'), i den romerske kalender en periode på ni dage; den omfatter dog kun otte dage, fordi man i oldtiden altid medregnede første og sidste dag i perioden fuldt ud. Nundinerne havde en funktion som vores uger og markerede bl.a. markedsdagene. Se også kalender.