taberna

Tabernaen var en butikstype i Romerriget. Det centrale rum udgjorde butikken, som var forsynet med en disk og en dør ud mod gaden. Åbningen blev om natten forsynet med en skodde. Her havde indehaveren eller lejeren sit varesortiment og evt. sit værksted. Normalt førte en trappe op til en mezzanin, hvor familien boede. Velbevarede eksempler på taberner ses i fx Ostia og Pompeji.

Den tidligste reference til taberner kommer fra Livius, som skriver, at Roms femte konge, Lucius Tarquinius Priscus, byggede taberner og en portik på Forum Romanum. Vigtigheden af taberner bliver også beskrevet af Livius. Under forskellige begivenheder mellem 400-tallet og 200-tallet f.v.t. lukkede tabernerne, fordi Rom enten blev belejret (eksempelvis af Aequi i år 458 f.v.t.) eller var i krig (eksempelvis i år 426 f.v.t. mod Veji), og lukningen forårsagede panik blandt borgerne. Panikken bredte sig så meget, at senatet beordrede, at ædilerne genåbnede tabernerne. Når tabernerne lukkede, var tydeligvis hver gang et tegn på, at der var noget grundlæggende galt med byen.

I begyndelsen sås taberner oftest i forbindelse med atriumhuse, hvor to taberner flankerede indgangen til huset. I løbet af det 100-tallet f.v.t. opstod tabernerækken. Den ses mange steder i både Ostia og Pompeji.