Theodosius 1. den Store. Centralt udsnit af en rund sølvbakke, et såkaldt missorium, med en diameter på 74 cm; den stammer formodentlig fra 388. Kejseren troner med diadem og nimbus om hovedet mellem sine medregenter og overrækker en fornem embedsmand hans udnævnelsesbrev. Bakken har måske været sendt som gave til embedsmanden med et tilhørende, nu tabt sølvservice. Den findes i dag på Real Academia de la Historia, Madrid.

.

Theodosius 1. den Store, 347-395, romersk kejser fra 379. Theodosius var søn af en højtstående officer fra Spanien, som var faldet for en intrige i 376.

Efter kejser Valens' død i Slaget ved Adrianopel i 378 udnævnte Gratianus ham til sin medkejser i Romerrigets østlige del, hvor hans første store opgave, at finde en ordning med goterne, løstes i 382, da de som foederati blev bosat på Balkan.

Efter Gratianus' død i 383 måtte Theodosius først affinde sig med, senere nedkæmpe den vestlige usurpator Magnus Maximus. Fra 392 var han enehersker; dog måtte et nyt oprør i Italien nedkæmpes i 394.

I religiøs henseende var Theodosius konsekvent i sin støtte til den nikænske ortodoksi, som fra 380 var eneste anerkendte statsreligion. I forbindelse med en relativ politisk stabilitet og kunstnerisk blomstring skaffede dette i eftertiden Theodosius det noget overdrevne tilnavn "den Store".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig