Indictio var i den ældre romerske kejsertid en ekstraordinær rekvisition af naturalier især til hæren, men den blev i løbet af 200-t. Romerrigets vigtigste indtægtskilde. Fra 287 hvilede den på en femårig matrikulering, som snart blev identisk med de nye naturalskatter capitatio og jugatio.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er latin, en afledning af indicere, egentlig 'tilkendegive, kundgøre', men her 'pålægge en ydelse'.
- Også kendt som
-
indiktion
Fra 312 regnedes indiktionerne til 15 år. Årene blev nummereret efter deres plads i den 15-årige cyklus, hvilket bevaredes ved datering af kejserlige diplomer i Det Byzantinske Rige, i Det Tysk-romerske Kejserrige endda helt til 1806. Indiktion spillede en stor, men ikke helt klar rolle i middelalderlig kronologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.