• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dagmarkorset

Oprindelig forfatter PG-H Seneste forfatter PKN

Dagmarkorset er fremstillet i en detaljerig celleemalje-teknik, hvor tynde guldvægge skiller de mange felter med hver deres emaljefarve. Fundet af det fine byzantinske guldsmedearbejde i en af de kongelige grave i Skt. Bendts Kirke i Ringsted afspejler sandsynligvis 1100-t.s tætte familieforbindelser mellem det danske kongehus og russiske fyrster.

Dagmarkorset, 3,4 cm højt, 2,9 cm bredt og 0,3 cm tykt relikviekors af guld og emalje (celleemalje). Det kostbare hængesmykke, der menes udført i Byzans i 1000-t., er hult og viser på den ene side den korsfæstede Kristus, på den anden side Kristus som dommer sammen med Maria og Johannes Døberen samt de to græsk-ortodokse helgener Basilios den Store og Johannes Chrysostomos.

Korset blev angiveligt fundet i en grav i Sankt Bendts Kirke i Ringsted og i 1695 indsendt til Det Kongelige Kunstkammer, hvor en usikker tradition knyttede det til Valdemar 2. Sejrs dronning Dagmar.

Efterligninger af Dagmarkorset har været populære i Danmark, siden Frederik 7. i 1863 brugte en kopi som bryllupsgave til den danske prinsesse Alexandra. Det originale kors er på Nationalmuseet.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Dagmarkorset Marker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik