Akvæduktmarmor, lagdelt kalksten (travertin), der er aflejret på bunden af akvædukter i områder, hvor det transporterede vand var stærkt kalkholdigt. I tidlig middelalder blev akvæduktmarmor anvendt til prydsøjler og andre dekorative enkeltheder i stenkirker. Den plade, der dækker Svend 2. Estridsens pillegrav i Roskilde Domkirke, er fremstillet af poleret akvæduktmarmor, som utvivlsomt stammer fra en nedbrudt romersk akvædukt i Rhinområdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.