Faktaboks

Hans Reinerth
Født
13. maj 1900
Død
13. april 1990

Portræt af Hans Reinerth. Foto: Anders Otte Stensager

.
Licens: Brukerspesifisert

Hans Reinerth var en tysk arkæolog, født i Siebenbürgen, Rumænien. Hans Reinerth påbegyndte teologistudier i Tübingen, men ifølge hans studiejournal læste han også ni andre fag, herunder forhistorisk arkæologi, hvor han skrev opgave om den kronologiske udvikling i Sydtysklands neolitikum. I 1925 blev han dr.phil. på en afhandling om det neolitiske Schweiz og foretog talrige rejser til bl.a. Skandinavien for at besøge de nationale museers oldtidssamlinger.

I 1930 introduceredes Reinerth til NSDAP's chefideolog Alfred Rosenberg og blev året efter medlem af partiet. Frem til 1933 lykkedes det Reinerth at organisere størsteparten af de tyske arkæologer i Fachgruppe für deutsche Vorgeschichte (Faggruppe for Tysk Forhistorie) og Kampfbund für deutsche Kultur (Kampforbund for Tysk Kultur) under Rosenberg. Dermed var de tyske arkæologer reelt blevet et redskab i den nationalsocialistiske raceideologi.

Omorganiseringen betød, at Reinerth i 1935 blev udnævnt professor ved afdelingen for filosofi ved Berlins Universitetet. Ved siden af sit professorat udgav han det populærvidenskabelige arkæologiske månedsblad Germanen-Erbe, og i tilknytning hertil oprettede han også et modelværksted, der byggede kopier af oldtidens nordeuropæiske huse i fuld størrelse samt miniaturemodeller af bl.a. Osebergskibet til salg for tidsskriftets abonnenter. Det nordiske element gik også igen i vandreudstillingen Lebendige Vorzeit (Levende Fortid), som Reinerth arrangerede på foranledning af Rosenberg. Udstillingen skulle være med til at skole befolkningen ved at fremhæve den germanske races kulturelle overlegenhed og slægtskab med den nordiske oldtid. Bl.a. blev modeller af både lurer og af Dejbjergvognene vist på udstillingen foruden store plancher om oldtidsfolkene, malet af den nordtyske kunstner Vilhelm Petersen.

Ideen med at bygge kopier og rekonstruktioner af oldtidsfund til skoler og udstillinger medførte, at der på Reinerths initiativ blev opført flere friluftsmuseer, fx Pfahlbaumuseum Unteruhldingen ved Bodensøen, hvor de besøgende kunne se nøjagtige rekonstruktioner af de ved Bodensøen fundne sten- og bronzealderhuse.

Udbruddet af 2. Verdenskrig medførte, at nye områder kunne udforskes. Mellem den 21. september og 23. november 1942 foretog Reinerth på foranledning af Rosenberg en rejse til Ukraine, hvor han fik til opgave at hjemtage såkaldt germansk kulturarv. I praksis betød det, at han og i øvrigt også andre anerkendte tyske arkæologer som fx Herbert Jankuhn, der forestod de omfattende udgravninger af vikingetidshandelspladsen ved Hedeby i 1930'erne, reelt bemyndigedes til at plyndre en række østeuropæiske museer for kulturværdier, der mentes at kunne sættes i forbindelse med tidlige germanske (gotiske) bosættelser i de besatte områder i øst. Disse rovplyndringer forsvaredes med, at genstandene dermed sikredes mod destruering som følge af krigshandlingerne.

I 1946 blev Reinerth arresteret af det franske militærpoliti, der klassificerede ham som nazistisk forræder og dømt til afnazificering. Frem til sin død arbejdede Reinerth som direktør for Pfahlbaumuseum Unteruhldingen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig