Bådgrav, gravlæggelse i båd eller i del af en båd. Denne gravskik er især knyttet til det nordiske område, er hyppigst i Norge og Sverige, men kendes også sporadisk fra andre dele af Nordeuropa. Bådene er sat ned med kølen først, eller de er hvælvede hen over graven. De tidligste danske bådgrave stammer fra Slusegårdgravpladsen på Bornholm og er fra ældre romersk jernalder. Fra begyndelsen af 600-t. stammer den fyrstelige skibsbegravelse ved Sutton Hoo i Østengland, der i sit udstyr rummer paralleller til de svenske bådgrave ved Vendel og Valsgärde. Mest kendt blandt vikingetidens skibsbegravelser er Osebergskibet og Gokstadskibet ved Oslofjorden, Ladbyfundet på Fyn, bådkammergraven fra Hedeby og en række af de tidlige kristne grave fra Sebbersund ved Ålborg, der er en nyudgravet handels- og gravplads.