Moselig er mennesker nedlagt i moser og sumpe. Ofte har det sure og iltfattige miljø bevaret hud, hår og bløddele. Moselig kendes fra næsten hele Vesteuropa med særlig tæthed i Holland, NV-Tyskland og især Danmark. Moselig stammer hovedsagelig fra sen yngre bronzealder og ældre jernalder, 800 f.Kr.-400 e.Kr.

De fleste moselig er nøgne, Huldremosekvinden dog påklædt, mens Tollundmanden kun bar hue og bælte. Enkelte moselig er ikke komplette: kun hovedet er fundet af en halshugget kvinde fra Roum. Ved Dättgenliget fra Nordtyskland lå hovedet 3 m fra kroppen. Ofte har moselig spor af dødelig vold, fx knust kranium, læsioner i brystregionen, halshugning, overskåren strube og hængning, og Tollundmanden har hængningsstrikken siddende om halsen.

Til trods for den voldelige død kendes til omsorg for den døde. Et moselig fra Borremose er lagt på birkebark og omgivet af kæruld. Den hængte Tollundmand var lagt i sovestilling, og hans mund og øjne var blevet lukket, så han fik et fredfyldt udseende. Det er vanskeligt at afgøre, hvad moselig afspejler. Det kan både dreje sig om henrettelser og om menneskeofring.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig