En nuragh er et stenbygget tårn eller en borg fra Sardiniens bronzealder. Der kendes mere end 7000 nuragher; de fleste er opført 1600-1000 f.v.t. og består af et enkelt tårn.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af sardisk nuraghe 'stort hus'.

Ca. 1000 f.v.t. blev de største nuragher udvidet med ekstra tårne og mure til mægtige borglignende komplekser. De højeste tårne nåede en højde af ca. 25 m, og i tårnene er der vældige midtrum i falsk hvælv, i få tilfælde i tre etager, forbundet med trapper inde i tårnene. Omkring de største nuragher opstod ca. 1000 f.Kr. en slags bymæssig bebyggelse af runde huse, der antyder en begyndende urbanisering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig