Skibssætning, gravform fra forhistorisk tid i Norden bestående af oprejste sten i en spidsoval figur, der danner ramme om graven; andre har formentlig været mindesmærker og måske kultpladser. De kan optræde enkeltvis eller som hele flåder. Fra bronzealderen kendes de navnlig på Bornholm og Gotland.
I skibssætningerne i Glavendrup og Bække, der begge stammer fra vikingetiden, er stævnen en runesten. De nu forsvundne skibssætninger i Jelling og Vejerslev, begge i Jylland, er de længste, man kender, hhv. ca. 150 og 90 m lange. Andre, bl.a. i Lindholm Høje, er små. Skibssætningen i Kåseberga i Skåne, Ales stenar, er ca. 67 m lang og ligger særlig monumentalt: højt på en klint med udsigt over Østersøen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.