Det hellenistiske teater i Apollonia.

Apollonia er det antikke navn for den nuværende by Marsa Susa i det nordøstlige Libyen. Den blev grundlagt i 600-tallet f.v.t. som havneby for den græske koloni Kyrene, som ligger 20 km sydvest for byen.

Efter Alexander den Stores død kom havnebyen under ptolemæerne, som byggede det teater, man stadig kan se resterne af uden for bymurene. Området inden for bymurene består for det mest af ruiner fra den romerske og byzantinske periode. Særligt velbevaret er det romerske badehus bygget under kejser Hadrian og de tre byzantinske kirker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig