Salona, oldtidsby i Kroatien, nuværende Solin, Splits nordlige bydel. Området var oprindelig beboet af thrakiske stammer, men blev senere overtaget af grækerne og dernæst af romerne. I 40'erne f.v.t. fik Salona status af romersk municipium. Da kejser Diokletian opførte sin kæmpevilla i det nuværende Split, oplevede Salona en kortvarig blomstringstid.

Der er udgravet betydelige rester af den romerske by, bl.a. amfiteater, teater og termer. Blandt de mange ruiner af kirker fra 300-500-tallet e.v.t. er flere mausoleer og martyrkapeller, to baptisterier samt 12 sognekirker og kirkegårdsbasilikaer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig