Ravning Enge-broen er et broanlæg fra vikingetiden, dendrokronologisk dateret til ca. 979. Det er den ældste kendte bro i Norden.

Faktaboks

Også kendt som

Ravningbroen

Ravning Enge-broen er opført samtidig med trelleborgene, højst sandsynligt af Harald Blåtand. Broen, der førte over den brede Vejle Ådal syd for Jelling, var ca. 760 m lang, omkring 1 m høj og mindst 5 m bred og med et kørebaneareal på mindst 3.800 m2. Forbruget af egetømmer var kolossalt. Til broen hørte en tosporet stenbrolagt tilkørselsvej.

Brobyggeri opfattedes som en god kristen gerning, og denne bro må også have været et prestigeprojekt med praktiske funktioner. Den fungerede kun en kort periode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig