Polens forhistorie | lex.dk – Den Store Danske

Ansigtsurne fra den tidlige jernalder, ca. 550-300 f.v.t., fundet ved Grabowo nær Gdańsk. Den er et eksempel på den pommerske kulturs kunstfærdige gravurner. I midten ses den karakteristiske ansigtstegning, og th. er indridset et par trækdyr, der udgør et optog med en firehjulet vogn. Urnen befinder sig på Det Arkæologiske Museum i Gdańsk.

Ansigtsurne fra Polens jernalder.

Af Album/Ritzau/Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Enkelte fund af håndkiler fra Schlesien og det sydlige Polen viser menneskets tilstedeværelse i ældre palæolitikum for måske mere end 300.000 år siden. Ved Ojców nær Kraków findes huler, der i mellempalæolitikum var beboet af neandertalmennesket under sidste mellemistid. Brugen af tynde, bladformede spidser af flint kan følges fra mellempalæolitikum ind i yngre palæolitikum (ca. 35.000-9300 f.v.t.), hvorfra der også haves spor af de østlige grene af kulturerne aurignacien, gravettien og magdalénien.

I senpalæolitikum og tidlig mesolitikum optrådte en jægerkultur, Swiderien, hvis bopladser er fundet på sandede terrasser. En mesolitisk grav ved Janisławice er fra samme tid som Maglemose-kulturen, da man ernærede sig ved indsamling og jagt på urskovens dyr.

Polen i neolitikum

Neolitikum indledes med den båndkeramiske kultur, ca. 5400-4900 f.v.t., hvis bopladser med langhuse fandtes på områder, hvor jordbunden bestod af frugtbar løss. Heraf udviklede sig bl.a. Lengyel-kulturen ca. 4700-4500 f.v.t. med trapezformede langhuse og indhegnede kultpladser. Midt i dette årtusinde var brugen af kobber indført.

Ca. 4000 f.v.t. var tragtbægerkulturen udbredt med grave i trapezformede langhøje, især kendt fra Kujawien. Kugleamforakulturen og den følgende snorekeramiske kultur var de dominerende agerbrugskulturer efter 3000 f.v.t., men samtidig fandtes halvagrare samfund i skov- og kystområder. I hele neolitikum blev redskaber lavet af forskellige typer af flint, udvundet bl.a. fra de over 1000 mineskakter i Krzemionki ved Kielce.

Bronzealder og jernalder

Bronzealderen udfoldede sig med Aunjetitz-kulturen fra ca. 2100 f.v.t. bl.a. med rige fyrstebegravelser ved Łęki Małe i Schlesien. I den ældre bronzealder anlagde man jordfæstegrave under høj, mens den følgende Lausitz-kultur ca. 1300-700 f.v.t. kendetegnes ved urnegravpladser og store befæstede bopladser.

Sådanne fandtes også i den tidlige jernalder (se Biskupin), hvor brandgrave dominerede frem til begyndelsen af vor tidsregning, bl.a. inden for den pommerske ansigtsurnekultur. Keltiske og romerske påvirkninger gjorde sig gældende i form af import af luksusvarer, især kendt fra fyrstegrave i de to første århundreder e.v.t. På den tid blev der eksporteret store mængder rav fra de baltiske kyster.

I 200-300-tallet fandt der en omfattende jernfremstilling sted i det sydlige og østlige Polen. Kortvarige hunniske indfald indtraf 400-450. Fra ca. 550 indtil middelalderen kendes talrige befæstede pladser, der voksede til bysamfund med håndværk og handel, bl.a. Wolin ved Odermundingen og Truso nær Wisłamundingen i 600-1000-tallet, begge med forbindelser til Skandinavien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Central- og Østeuropas forhistorie

Mikkel Nørtoft

Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet