Palæolitikum er markeret med lyseblåt på denne tidsoversigt over arkæologiske perioder i forskellige europæiske områder.

.

Palæolitikum er den ældste stenalder fra for ca. 2,4 mio. år siden indtil sidste istids afslutning. Perioden inddeles i ældre palæolitikum, som varede indtil for ca. 200.000 år siden, derefter mellempalæolitikum, som varede indtil for ca. 35.000 år siden og endelig yngre palæolitikum, som i Danmark sluttede ca. 9300 f.v.t. Inden for yngre palæolitikum betegnes den seneste fase af senglacialtiden, fra 14.700 f.v.t. og frem, som senpalæolitikum.

Faktaboks

Etymologi
Ordet palæolitikum kommer af palæo- og afledning af græsk lithos 'sten'.

Palæolitikum efterfølges af mesolitikum (ældre stenalder eller mellemstenalder), og tilsammen udgør de to perioder jægerstenalderen. Derefter kommer neolitikum (yngre stenalder eller bondestenalder), som i Danmark begynder ca. 3900 f.v.t.

Fra senpalæolitikum i Nordeuropa kendes jægerkulturer som Hamburg-kulturen i den mildningsperiode, der kaldes Bøllingtid (12.500-12.000 f.v.t.), Federmesser-kulturen (11.800-11.000 f.v.t.) og Bromme-kulturen (11.500-10.500 f.v.t.), begge fra mildningsperioden Allerødtid, samt Ahrensburg-kulturen fra istidens sidste kuldeperiode, yngre dryas (11.000-9300 f.v.t.).

Palæolitisk kunst

Fra mellempalæolitikum kendes tilløb til kunst, hvor knogler eller sten bærer streger eller fordybninger. Med fremkomsten af det moderne menneske i Europa i yngre palæolitikum opstod en første kunstnerisk opblomstring i Frankrig og Spanien.

Hulemalerier og indgraveringer i Chauvetgrotten viser, at den palæolitiske kunststil var fuldt udviklet for ca. 31.000 år siden. Stilen holdt sig næsten uændret over ca. 20.000 år (se Altamira og Lascauxgrotten). Malerierne gengiver istidens dyreverden elegant og enkelt, og med få linjer kan et dyrs karakter udtrykkes.

Kunsten var dog ikke kunst for kunstens skyld. Istidens dyreverden opfattedes som et mytologisk kosmos omkring mennesket, og ved hjælp af kunsten søgte man at kontrollere og forstå de kræfter, der lå bag dyrene eller var symboliseret af dyrene. Ifølge de nyeste teorier anses hulerne for helligdomme, hvor malerierne udtrykte tilstedeværelsen af dyrets ånd i klippen eller bag maleriet. Også afrikanske og australske klippebilleder må ud fra nye dateringer regnes for palæolitiske.

Kunst på transportable genstande har en langt større udbredelse end kunsten i Frankrigs og Spaniens huler, fra Nordafrika og Den Iberiske Halvø til Sibirien med koncentrationer i Central- og Østeuropa.

Velformede dyrefigurer på bl.a. "kommandostave" af tak eller skulpturer i sten eller mammutelfenben viser, at fuldplastikken beherskedes. Også menneskefremstillinger kendes, især de små såkaldte Venusfigurer af fortrinsvis fede kvinder.

Ved Dolní Věstonice i Tjekkiet er skabt fine plastiske lerfigurer af mennesker og dyr, brændt i ovne. Mange indridsede figurer af dyr og stiliserede kvindefigurer på mindre stenfliser er fundet i stort tal på bopladser fra kulturen magdalénien, fx Gönnersdorf i Westfalen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig