skåltegn

Skåltegn er ligesom de fleste andre skandinaviske helleristninger hugget ind i sten- og klippeflader med mindre sten. Det har efterladt en skålformet fordybning med relativt jævne sider. Bunden er ofte glat, hvilket kan skyldes, at den sten, man har været brugt til at hugge gruben med, har været finkornet. Nogle fortolkninger foreslår dog, at man sommetider kan have slebet gruberne for at opnå en glat bund. Påvirkning af vind og vejr kan også have øvet indvirkning på overfladen.

Skåltegn optræder både på klippeflader og på store, løse sten, hvilket også er tilfældet for andre former for helleristninger. Især i Danmark findes skåltegn på løse sten, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den højere forekomst af klippeflader i Norge og Sverige. Ofte indgår disse større sten i stengrave og jættestuer, hvor de bl.a. findes som dæksten, hvilket kan sammenlignes med en form for kistelåg. De fleste danske skåltegn kendes fra Bornholm, som er det område i Danmark, der udviser størst tæthed i antallet af helleristninger generelt.

Skåltegn kan optræde som det eneste motiv på et helleristningspanel, eller de kan findes sammen med andre typer helleristninger. Der er stor variation i kompositionen af skåltegn på klippe- eller stenfladen: Sommetider er der tale om enkelte gruber placeret uden tydeligt indbyrdes mønster, andre gange er fordybningerne organiseret i bånd, eller man har tilsyneladende ønsket at dække hele stenen med skåltegn. I nogle få tilfælde er grupper af skåltegn organiseret, så de danner hele figurer som f.eks. en plov eller et skib.

Nogle skåltegn findes sammen med aflange fordybninger, nærmest render. Kombinationen af cirkel og rende kan i nogle tilfælde ligne et andet velkendt helleristningsmotiv, nemlig fodsåler. I andre tilfælde adskiller skåltegnene sig tydeligt fra fodsålerne i udformning og størrelse, så det er sandsynligvis ikke alle skåltegn, der skal opfattes som fodsåler.

Andre gange indgår skåltegnene tilsyneladende som del af et større motiv. Det kendes for eksempel fra Engelstrupstenen fra Nordvestsjælland, hvor en skålgrube findes mellem benene på en menneskefigur, eller fra flere paneler i Tanum, Sverige, hvor skåltegn bl.a. ses mellem hornene på okser.

Skåltegnene er en meget simpel og vidt udbredt type helleristning, og derfor foreligger ingen entydig tolkning af dem. Vi ved ikke, hvad de har betydet for bronzealderens mennesker, og sandsynligvis har betydningen varieret igennem den lange periode og måske også fra sted til sted. Forskningen har ofte koncentreret sig om de figurative helleristninger, hvis detaljerige scener er blevet set som bl.a. narrativer, myter og ritualer.

Nogle gange indgår tolkningen af skåltegn i disse bredere læsninger af helleristningerne. Det er fx tilfældet i en af de mest udbredte tolkningsmodeller, der foreslår, at skåltegnene er frugtbarhedssymboler. Baggrunden for denne idé, er relationen mellem skåltegn og menneskefigurer på visse paneler og sten, bl.a. Engelstrupstenen. Her ses en menneskeskikkelse med langt hår, hvilket ifølge nogle forskere kan tolkes som udtryk for, at det er en kvinde, der er afbildet. Mellem benene ses et skåltegn, der, i forlængelse heraf, kan tolkes som en markør for det kvindelige køn. Mens nogle forskere ser dette som et generelt tegn på frugtbarhed, betragtes det af andre som en mulig markering af en gudinde.

Langt hår og skåltegn findes dog også i forbindelse med falliske figurer, hvilket kan være udtryk for, at skåltegn ikke udelukkende repræsenterer kvinder, eller at der stadig er meget ved forholdet til krop og køn i bronzealderen, som vi ikke forstår.

Andre igen foreslår, at gruben mellem benene repræsenterer en fødselsscene. Dette hænger sammen med en alternativ tolkning af skåltegnene, nemlig at de er bronzealdermenneskets måde at angive menneskemængder på. Skåltegnene er altså en form for anonymiserede hoveder, hvor krop og lemmer er udeladt. Denne idé understøttes i nogen grad af, at de fleste menneskeskikkelsers hoveder på helleristninger er lavet ved samme metode som hugningen af skåltegn.

Nogle forskere tolker skålgruberne som himmellegemer. Dette hænger bl.a. sammen med de mange cirkler og spiraler kendt fra samtidige bronzegenstande, der anses for at være solsymboler. På en berømt helleristning fra Balken, Tanum ses en hesteskikkelse i forbindelse med sådan en cirkel, hvilket kan sammenlignes med bl.a. den danske Solvogn.

Den praksis, som skåltegnene er en del af, ophører tilsyneladende ved overgangen til førromersk jernalder, dvs. omkring 500 f.v.t. Dog har man op gennem tiden genbrugt sten med skåltegn i forskellige sammenhænge. Skåltegn kan bl.a. ses side om side med runer på en række runesten fra vikingetiden, fx på Glavendrupstenen fra Nordfyn, Sønder Vissing-stenene fra Jylland og en af de ældste runesten fra Danmark, Høje Tåstrupstenen, også kaldet Kallerupstenen, fra Sjælland.

Her er det vigtigt at understrege, at skåltegnene stammer fra bronzealderen, mens runerne stammer fra vikingetiden. Her er altså tale om to forskellige praksisser, adskilt af mere end et årtusinde, der alligevel findes side om side, fordi man, måske med fuldt overlæg, har valgt at indlemme ældre kulturhistoriske monumenter i senere traditioner. På samme måde findes sten med skåltegn sommetider i ydermuren på kirker eller genbrugt i andre senere bygninger.

Forskellige former for folketro knytter sig til skåltegnene og har til en vis grad inspireret nogle af de arkæologiske fortolkninger af grubernes betydning, som nævnes ovenfor. I Sverige kaldes skåltegn undertiden for älvkvarnar, dvs. 'elver-kværnsten', hvilket afspejler en gammel tro på, at de mange fordybninger er resultatet af elverfolkets aktiviteter. Skåltegnene er bl.a. blevet gnedet med dyrefedt, eller man har ofret små genstande i gruberne i håb om at holde sig på god fod med de overnaturlige kræfter.

Menneskeskabte fordybninger eller gruber i klippeflader findes i bred geografisk udstrækning under forskellige betegnelser. Adskillige af disse betegnelser peger på en form for folketro forbundet med denne type klippekunst. Da der er tale om et materiale, der spænder bredt både geografisk, kronologisk og kulturelt, varierer den sociale betydning.

• helleristninger
• Solvognen
• bronzealderen