Caracallas termer.
Caracallas termer.
Licens: CC BY SA 3.0
Den Farnesiske Tyr fundet i Caracallas termer.

Caracallas termer var en af de største offentlige badeanstalter i oldtidens Rom. Termerne blev påbegyndt af kejser Caracalla i 211 e.v.t. og fuldendt af de to efterfølgende kejsere Elagabal og Alexander Severus. Badeanlægget var i brug indtil 537 e.v.t., da goterne afbrød vandforsyningen.

Faktaboks

Etymologi

Termer kommer af latin thermae ’varme bade’, af græsk therme ’varme’.

Anlægget optog ca. 11 hektar og bestod af en hovedbygning, der lå i en have, og af en omgivende mur med rum til blandt andet biblioteker. I den velbevarede og rigt udsmykkede hovedbygning fandtes de traditionelle romerske baderum samt et stort svømmebassin og to søjleomkransede sportspladser.

Termerne var rigt udsmykket med marmor, mosaikker og skulpturer, hvoraf de mest berømte er Den Farnesiske Tyr og Herkules Farnese. De findes nu i Museo Archeologico Nazionale i Napoli.

I dag danner ruinerne om sommeren ramme om koncerter og friluftsoperaer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig