Elisenhof, marsklandsby fra vikingetiden på halvøen Ejdersted i Sydslesvig. De kvægavlende bønders dagligdag er belyst af omfattende undersøgelser 1957-64. De gunstige naturforhold med lav vandstand var en væsentlig forudsætning for beboelsen i marsken; den eksisterede fra begyndelsen af 700-t. til ind i 1100-t.