Biskupin, landsby midtvejs mellem byerne Bydgoszcz og Gniezno i Polen. På en holm i en sø nær Biskupin har man udgravet rester af en befæstet boplads fra tidlig jernalder (ca. 700-400 f.Kr.). En vold har omgivet 13 træhuse med tilsammen 105 ens boliger. Gaderne omkring og mellem husene var belagt med planker. Både i volden og bebyggelsen er tømmerforbruget kolossalt. En del af fæstningen og husene er rekonstrueret, og fundene udstillet i et nærliggende museum.