Carnac, landsby i det sydvestlige Bretagne i Frankrig. Omkring Carnac findes der en betydelig koncentration af storstilede neolitiske monumenter, først og fremmest fra 3000-t. f.Kr.; parallelle, ca. 100 m brede rækker af tusindvis af bautasten, som strækker sig over næsten 5 km. Her findes desuden et antal gigantiske gravhøje; den største, Tumulus Saint Michel, måler 125×60 m og er 10 m høj. Dens dyssekammer indeholdt særdeles rigt gravgods, bl.a. 11 økser af jade.
Den nyeste forskning har især koncentreret sig om områdets kæmpejættestuer. Det har vist sig, at de er opført af genbrugte knækkede bautasten.
I Carnac ligger et museum med righoldige forhistoriske fund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.