De første spor af mennesker i Irland stammer først fra mesolitikum. I Syd- og Centralirland er der ved søer fundet flere bopladser fra 7000-6000 f.v.t. med mikrolitspidser. Fra cirka 6000-4000 f.v.t. kendes fund langs floder og ved kysten fra Larnian-kulturen med større flækkeredskaber. Landbruget indførtes ca. 4000 f.v.t. Der kendes hustomter efter velbyggede, firkantede huse, cirka 12 m×4-5 m, og i Vestirland er afdækket velbevarede neolitiske marksystemer.
Cirka 3500 f.v.t. begyndte man at opføre megalitgrave med stor variation, fra små enkle dysser til imponerende kæmpejættestuer. Blandt de tidlige megalitgrave hører court cairns, hvor kamrene kan munde ud til en lukket gård inde i højen. Særligt for Irland er, at megalitgrave kan samle sig i tætte gravpladser, ofte omkring en kæmpejættestue. I Boynedalen nord for Dublin findes de tre største jættestuer, Knowth, Dowth og New Grange, hver med en diameter på knap 100 m, og helt tæt ved Knowth findes endvidere 18 mindre jættestuer. Jættestuernes sten er ofte rigt udsmykket med indhuggede geometriske motiver. Fra sidste del af stenalderen og bronzealderen kendes stencirkler, fx Grange ved Limerick, med en diameter på ca. 65 m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.