Kulturarvsstyrelsen, styrelse under Kulturministeriet 2002-12. Kulturarvsstyrelsen administrerede lovgivningen og varetog myndighedsopgaver inden for kulturbevaring og inden for museumsområdet.

Bevaringsopgaverne omfattede fortidsminder på landjorden og på havbunden, herunder skibsvrag ældre end 100 år, sten- og jorddiger samt bygningsbevaring og bygningsfredning.

Museumsområdet omfattede tilsynet med 8 statslige og 114 statsanerkendte museer. Styrelsen fastsatte vilkårene for statsanerkendelse af museer og administrerede tilskudsordninger. Desuden drev Kulturarvsstyrelsen to centrale registre, Kunst Indeks Danmark (KID) og Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC).

I 2012 blev Kulturarvsstyrelsen slået sammen med Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier til én central styrelse kaldet Kulturstyrelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig