Maes Howe er en jættestue på Orkneyøerne fra ca. 2800 f.v.t., som er blandt de største og mest velbyggede megalitgrave i Europa.

Faktaboks

Også kendt som

Maeshowe

Selve højen er ca. 35 m i diameter og ca. 7,5 m høj. Det kvadratiske midterkammer med tre mindre sidekamre har et tværmål på 4,7 m. Gennem en ca. 10 m lang indgangstunnel, der har retning mod solnedgangen ved vintersolhverv, skinner solen ind i kammeret i december og januar, klarest i dagene omkring solhvervet.

Højen er omgivet af en stor cirkulær grav med vold, inden for hvilken der formentlig har været en cirkel af bautasten. I midterkammeret findes ca. 30 nordiske runeindskrifter, ristet fra 1100-tallet e.v.t.; én af dem fortæller: "Ingegerd er den vakreste af kvinder".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig