Pakistans forhistorie

De ældste fund af redskaber er op mod 400.000-500.000 år gamle og omfatter pebble-tools tilhørende Soankomplekset, opkaldt efter fundsteder på Soanflodens terrasser i det nordlige Punjab.

Spor af tidligt, førkeramisk agerbrug fra cirka 7000 f.v.t. er fundet ved Mehrgarh i det østlige Baluchistan. I Baluchistan og Indusdalen fandtes i 4. årtusinde f.v.t. bondesamfund, hvor man dyrkede hvede og byg og havde tamdyr som okse, får, ged og æsel, men også drev jagt på gazeller. Disse ofte omfattende bosættelser dannede grundlag for Induskulturen fra midten af 3. til begyndelsen af 2. årtusinde f.v.t. med dens højt udviklede bysamfund. Under denne kultur begyndte dyrkning af ris og bomuld; de ældste bomuldstekstiler, man overhovedet kender, er fundet i Mohenjo-daro. Tamdyrene omfattede hest, muldyr og kamel. Induskulturens fald skete gradvis og kan skyldes både samfunds- og miljømæssige faktorer; til sidst er byerne ødelagt ved angreb.

Induskulturen blev i Sydpakistan efterfulgt af Jhukarkulturen, der repræsenterer en kulturel tilbagegang. I Nordpakistan fremkom en anden materiel kultur med malet grå keramik. Efter 1000 f.v.t. blev jernet introduceret, og samtidig spores forbindelser med Iran og Afghanistan.