Paul Émile Botta, 1802-1870, fransk læge og opdagelsesrejsende. I 1840 blev Botta udnævnt til fransk konsul i Mosul i Irak, og i 1842 påbegyndte han udgravninger af Tell Quyunjik, som dækker ruinerne af det gamle Ninive. Året efter flyttede han udgravningerne til Khorsabad (Dur Sharrukin), hvor han udgravede resterne af Sargon 2.s nyassyriske hovedstad.