Venus fra Willendorf, figurin (statuette) i kalksten, opr. rødmalet med okker, med markante kvindelige former, men uden ansigtstræk. Den blev fundet 1908 i yngre palæolitiske bopladslag i Niederösterreich og dateres til 25000-20000 f.Kr. Venus slutter sig til lignende palæolitiske figuriner fra en række europæiske lande; se også venusstatuetter og Østrig (forhistorie).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.