Acheuléen, fase af ældre palæolitikum med håndkiler, opkaldt efter fundstedet Saint-Acheul ved Amiens i Nordvestfrankrig. I Europa varede acheuléen fra Elsteristiden til slutningen af Saaleistiden, dvs. for 380-135000 år siden. Ældre acheuléen kendes fra Terra Amata i Sydfrankrig og Atapuerca i Nordspanien. Til mellemacheuléen hører fund fra Hoxne og Swanscombe, Sydengland, som stammer fra Holstenmellemistiden. Ved Torralba og Ambrona i Spanien er fundet acheuléenhåndkiler sammen med knogler af slagtede elefanter. Acheuléen var også udbredt i store dele af Afrika og det vestlige Sydasien. I Østafrika er de ældste fund ca. 1,4 mio. år gamle, se Olduvai. Datidens mennesker kendte brugen af ild og tilhørte typen Homo erectus. I Europa kaldes de præ-neandertalere eller arkaiske Homo sapiens-typer, se Neandertal-mennesket.