Middelalderarkæologi er studiet af alle typer materielle levn fra middelalderen (ca. 1000-1550), herunder enkeltfund, bosættelser i form af landbebyggelser og købstæder samt jordfaste fortidsminder som fx kirker, klostre, borge og voldsteder. Indtil faget i 1971 fik akademisk status ved oprettelsen af en lærestol ved Aarhus Universitet, var Nationalmuseet næsten ene om at udøve middelalderarkæologi i Danmark, men faget praktiseres nu ved alle arkæologisk virksomme museer.
Inden for borgforskningen og den agrare arkæologi har undersøgelser været udført i mere end et par generationer. P. Hauberg og V. la Cour påbegyndte registrering af voldstederne i begyndelsen af 1900-t. La Cours udgravning og publicering af borgen Næsholm (1961) indledte den moderne borgforskning i Danmark. Banebrydende inden for landsbybebyggelsen var Axel Steensbergs undersøgelser i 1930'erne og 1940'erne af bl.a. Borup Ris. Disse blev i 1970'erne fulgt op af en række undersøgelser på Fyn, som har ført til en dybere forståelse af middelalderlandsbyens udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.