En egekistegrav er en jordfæstegrav, hvori den døde er lagt i en kiste, der er dannet af en flækket og udhulet egestamme. Gravlæggelser i stammekister var et vidt udbredt fænomen i oldtiden. Betegnelsen egekistegrav knyttes især til de uhyre velbevarede grave fra Danmarks ældre bronzealder, men egekistegrave kendes også fra bl.a. romersk jernalder.

Bronzealderens egekistegrave

Vi kender flere velbevarede egekistegrave fra den nordiske bronzealder; berømt er Egtvedpigens grav. Disse egekistegrave er kendt for deres velbevarede indhold af organisk materiale, bl.a. ulddragter, der på grund af særlige kemiske forhold i gravhøjene har holdt sig til nutiden. Årringsdateringer, også kaldet dendrokronologi, har vist, at de bevarede danske egekistegrave er anlagt i et begrænset tidsrum i ældre bronzealder omkring 1300-tallet f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig